Flok

Flokken er for børn fra 0-4. klasse uden forældre. Det er her flest starter til spejder, så her kan alle være med.

Et torsdagsmøde med flokken vil typisk indeholde både leg og læring, helst blandet sammen så man ikke lægger mærke til hvad der er hvad.

Vi lærer alt muligt forskelligt: om at klare os selv og hjælpe andre, om naturen og miljøet, hvordan man bruger en kniv og en økse, hvordan man tænder et bål og laver mad, hvordan man holder sig tør når det regner og varm når det er koldt og blæsende.

For det meste kan man klare sig med meget lidt som spejder, men på siden "Praktiske oplysninger" under "Om os" kan du læse mere om hvad vi anbefaler man har med til spejder. For nye medlemmer er det ikke nødvendigt at medbringe dolk og knobreb, det kan man altid låne.

Hvis du har lyst til at komme og være med er det bare at kontakte en af de ansvarlige ledere og så ellers bare dukke op. De første to møder er gratis.

Venlig hilsen floklederne