Gør-det-selv-spejd #8

Torsdag 14. maj 2020

8. spejdermøde hos dig selv

Velkommen til det formentlig sidste gør-det-selv-spejd møde. Det lader til at vi snart komme tilbage til rigtige spejdermøder.

I dag viser vil Carsten lære os et trick til at huske ting og Sebastian viser hvordan man kan lave en model efter højdekurver. Begge opgaver kan løses af Ulve, Prærieulve og Trop, men måske har du brug for dine forældre til materialerne i den sidste opgave. God fornøjelse med opgaverne.

Kommenter gerne på vores København K spejdernes facebookside (https://www.facebook.com/groups/392918268095426/ ).

God fornøjelse og højt spejderhumør - nu kan der ikke være længe til vi kan mødes til et spejdermøde. Det bliver sjovt at komme igang igen.

Lederne hos Ulve, Prærieulve og Trop

Til dette møde har Carsten hygget sig i vores spejderlokale

Så er det med at være opmærksom - kan du finde ændringerne?

Billed 1: Kig godt på billedet i 10 sekunder før du skifter videre til næste billede

Billed 2: Hvad har ændret sig fra det første billede

Nu bliver det lidt vanskeligere ...

Husk nu billede 2. Hvad har ændret sig fra det andet billede

Og til sidst deler Carsten et godt trick.

På billedet herunder er der 8 taburetter. Hvis du skal huske tingene et sted, er det svært at huske dem alle. Du kan prøve at bruge din fantasi til at forestille dig dem de første 8 steder du møder, når du kommer hjem. Tænk fx på døren for at huske saven, tænk på din entre for at huske knobreb eller tænk på der hvor du hænger din skoletaske for at huske masken. Prøv om det virker for dig.

Højdekurvekort

Vi bruger kort til at finde vej i naturen, fx når vi er på orienteringsløb. På kortet kan vi se hvilken rute vi skal følge og hvordan vi kommer uden om forhindringer, som søen i Østre Anlæg. Men det kan blive ret hårdt, hvis vi tager vejen over en bakke eller ned i et stort hul, i stedet for at løbe uden om. I Østre anlæg er det noget nemmere at følge legepladsen rundt i stedet for at løbe op over bakken og ned på den anden side. For at man kan se det, bruger man højdekurver. Man skal forestille sig højdekurverne, som en streg på kortet der hvor en bestemt højde er. Så en rund bakketop bliver til nogle ringe.

Højdekurver er lidt svært og tager mange år at lære at løbe efter dem. En god måde at træne det på, er at omforme et kort med højdekurver til en model over området.

Her har vi fundet kort over legepladsen i Østre Anlæg. Vi fandt kortet på download.kortforsyningen.dk, der er en offentlig side med kort. På siden valgte vi SDFE kort og fandt Østre Anlæg. Øverst i venstre side på siden kunne vi vælge højdekurver og valgte 2,5 meter.

Vi starter med print af kortet med højdekurver. Vi brugte 5 kopier på A4 papir.

Dernæst skal du bruge en limstift og saks

Og vigtigst, karton eller flamingo plader. Vi brugte flamingo, men husk at have en støvsuger i nærheden eller byg det udendørs, for det sviner lidt.

Du starter med at klippe langs højdekurverne. Vi startede med 2,5 meter, derefter 5 meter og til sidst 7,5 meter.

Derefter limede vi alle stykkerne på karton

Og til sidst samlede vi det. Kan du genkende Østre Anlæg?

Og er du frisk på at lave en selv.

Det kunne være jeres hus, sommerhus eller et andet sted.

Tak for denne gang.

Vi glæder os til at se jer igen. Og næste gang forhåbentligt til et rigtigt spejdermøde.