Gør-det-selv-spejd #7

Torsdag 7. maj 2020

7. spejdermøde hos dig selv

Velkommen til endnu et gør-det-selv-spejd møde.

I dag er lidt speciel, for vi har en video med fra kirken i tirsdags, hvor nogle spejdere ringede med kirkeklokken i anledning af befrielsen. Samtidigt sendte nogle af dine spejderkammerater en morsekode fra tårnet. Det er optaget som det blev sendt. Uden filter og med de fejl man jo kan komme til at gøre.

Kommenter gerne på vores København K spejdernes facebookside (https://www.facebook.com/groups/392918268095426/ ).

God fornøjelse og højt spejderhumør - nu kan der ikke være længe til vi kan mødes til et spejdermøde. Det bliver sjovt at komme igang igen.

Lederne hos Ulve, Prærieulve og Trop

Hvad er det Elliot sender fra tårnet?

Mens nogle spejdere ringede på tårnets klokken og nogle af os stod nede og så op (tre kom forbi og kom også til at se op), sendte Elliot denne morsekode fra tårnet. Det er ikke helt nemt at se hvad der står, men de første bogstaver er Da. God fornøjelse med koden.

Carsten er klar til at ringe og Sebastian og Elliot arbejder på koderne. Sammen, men på afstand.

Anledningen til at man ringer med kirkeklokkerne, er befrielsen i 1945, som vi mindes i tirsdags. Det er en speciel dag, da den kom ovenpå mange prøvelser og derfor viser vi det stadig med lys i vinduerne og ringning med kirkeklokkerne. Billedet er fra Sebastian, hvor der er lys i vinduet.

Snobrød til forårtur med din familie

Snobrød er en klassiker i spejderlivet og noget alle kender. Men når vi nu fortsat ikke kan mødes til møder, så kunne du jo overveje at tage din familie med til en bålplads og servere et lækkert snobrød for dem.

På vores sømandstur til Den Muntre Tyksak lavede vi marcipansnobrød. Vi havde set opskriften på nettet og marcipanen gjorde det en del bedre. Man kan dog godt undlade marcipanen og bruge den klassiske syltetøj eller ketchup.

Sådan laver du et godt snobrød:

  • 2,5 dl lunkent vand (fingervarmt) og 25 gram gær. Rør godt sammen og tilføj 1 spsk madolie og en halv tsk salt.
  • Start med at ælte halvdelen af melet i. Ælt godt og ælt derefter marcipanen i dejen. Ælt til sidst resten af melet i.
  • Lad dejen hæve 1 time.
  • Ælt dejen en sidste gang og del dejen til snobrød. Der er til ca. 8 snobrød i denne dej.
  • Lav et godt glødebål og find en pind du kan rulle snobrød omkring. Varm dit snobrød over gløderne, men pas på det ikke bliver brændt.

God fornøjelse med dit snobrød.

Foto fra vores lokaler og en lille opgave

Men ellers er det jo blevet sommer og vi savner at komme igang med spejderlivet udendørs. Her er lidt foto fra vores spejderlokaler og en lille video, hvor Søren viser lidt om vores lokaler.

Tak for denne gang. Vi glæder os til at se jer igen.