Gør-det-selv-spejd #5

Torsdag 23. april 2020

5. spejdermøde hos dig selv

Velkommen til endnu et gør-det-selv-spejd møde.

På dagens spejdermøde har Anders forberedt en lille opgave og Søren og Sebastian guider dig til at lave en lille skattejagt for familien.

På København K facebookside (https://www.facebook.com/groups/392918268095426/ ) ligger et event for dette møde (Gør-det-selv-spejd #3). Vi vil meget gerne have dit svar på opgaverne eller billeder fra din opgaveløsning. Du må også gerne sende dit svar til Andreas på 2440 0208.

God fornøjelse og højt spejderhumør - vi glæder os til at se jer alle igen

Lederne hos Ulve, Prærieulve og Trop

Velkommen til

Vi synger hver ulvesang eller spejdersang for os selv. Så er vi klar til at starte.

Lille velkomsthilsen fra Søren og Sebastian fra kirketårnet

Opgaver for den kvikke spejder

Andreas har samlet nogle spejderopgaver til os.

Skattejagt for din familie

I denne opgave skal du lave en fotoskattejagt for din familie.

Til opgaven skal du bruge:

  • Telefon eller kamera
  • Papir og blyant
  • Skatten

Start med at skriv en kode, som du kan dele i små ledetråde. Den kan være bogstaver, som skal sættes sammen til et ord, semafortegn eller måske en lille rebus. Vi har her lavet en rebus med en række symboler. Hvert symbol skriver vi på en seddel, sammen med sedlens nummer.

Derefter skal du tage ultra nærbilleder af steder i huset. Fx disse tre, der forestiller ting på Sebastians værelse.

Ved det sted fotoet viser, gemmer du en ledetråd. Og der hvor ledetråden peger på, gemmer du skatten. Når din familie skal løse skattejagten, kan du vise et billede af gangen, så de skal finde sedlen og til sidst løse gåden, for at finde skatten.

For troppen, kan du danne en website med skattejagten. Vi brugte sites.google.com, hvor du kan gemme både billeder og tekst. Det tager ikke mange minutter at danne og gør skattejagten sjovere. Link til dit site kan du sende til dine kammerater, så de kan åbne siden på deres mobiltelefon.

Held og lykke med opgaven

Her er forøvrigt de rigtige steder fra Sebastians værelse:

Tak for denne gang

Vi slutter altid vores spejdermøder med ulvebøn eller spejderbøn og fadervor.